Pilates er effektive og målrettede øvelser, der udføres i et stille og roligt tempo med bevidst brug af åndedrættet. 

Pilates er en særlig form for smidigheds- og styrketræning, der justerer balancen mellem forskellige muskelgrupper og dermed fjerne generende spændinger. 

Pilates er for dig, der vil gøre noget godt for din krop og dit sind. 
Holdopstart - efterår 2020 - 16. september 2020 - i Spejderhuset Allingåbro

DER ER BEGRÆNSET PLADS PÅ HOLDET GRUNDET NY LOKATION - MAX 5 PÅ HOLDET...
Tryk på linket for at tilmelde dig holdet
For at deltage på Pilates, er der ingen forudsætninger. Alle over 16 år kan deltage. Det handler ikke om at være i topform før start, have god kondi eller andet. Kom som du er og gør det du kan. Blot du/i som deltager, husker at instruktøren ikke er læge eller fysioterapeaut – så hvis du deltager, og er skadet, er det på eget ansvar. Men instruktøren vil forsøge at komme med input til, hvordan du evt. kan udføre en øvelse blidere hvis nødvendigt. 
 
Tag noget behageligt træningstøj på, som du har det godt i. Man skal ikke være pæn, bare man har det godt i det tøj man har på – så slapper man bedre af, og kan bruge sin energi på at fordybe sig i øvelserne vi laver.
 
Foreningen stiller alle redskaber til rådighed, der skal bruges på holdet.
 
Vi har sat 1 time og 30 minutter af til Pilates, da vi vil være sikre på der er tid til at komme igennem nogle gode øvelser, samt nå at nyde en god guidet afspænding, under et tæppe hvor vi slapper helt af. Har man evt. lyst til at medbringe en sovemaske eller yogamaske, så er det alletiders til afspænding. I tiden er også lagt ind, at vi lige har tid til at finde redskaber frem og stille dem tilbage når vi er færdige.










Pilates er effektivt, samtidig med det er en behagelig træningsform, som også virker afstressende.
 
Da Pilates foregår i et roligt tempo og med bevidst brug af åndedrættet, bliver kroppen heller ikke kørt helt op i en spids, så du ikke kan sove om aftenen. Tværtimod er kroppen afspændt og klar til en god nats hvile.
 
Tag din tålmodighed med dig, når du prøver Pilates første gang!! Ofte forventer man det skal gøre ondt før det gør godt – men det er slet ikke det Pilates handler om. Hav tålmodighed til at lære processen og principperne bag Pilates, og du vil hurtigt opleve de mange fordele:
  • Øget smidighed
  • Styrke
  • Balance
  • Stress release
  • Og en markant bedre kropsbevidsthed
I Pilates bliver du både smidig og styrker din krops muskler. Det er grunden til Pilates er god mod rygproblemer, med den bonus at det giver en flot flad mave. De fleste rygproblemer skyldes, at man ikke er smidig og at ryggen er svag. Det kan Pilates hjælpe med at rette op på.
Der er 10.080 minutter på en uge – brug de 60 på dig selv
 Not the hard way, but the nice way 
Allingåbro Gymnastik Forening | | | Mail: allingaabrogymnastik@email.dk